Skip to main content
Kursus Rådgiverens gennemslagskraft

Rådgiverens gennemslagskraft

Bliv hørt, set og fulgt i tide. Din gennemslagskraft er afgørende, hvis du vil gøre en forskel som rådgiver.

Få effektive retoriske værktøjer, ny viden om psykologi, face- og managementteori og inspiration fra garvede rådgivere, som styrker dig. 

Derfor skal du tage kurset

Alt for ofte lykkes det ikke rådgiveren at blive hørt eller engageret tidsnok til, at rådgivningen gør en forskel. Det er ærgerligt for både organisationer og rådgivere.

På kurset stiller vi skarpt på din evne til at håndtere rådgiverrummet. Vi arbejder med alt det, du kan gøre for at få endnu større gennemslagskraft i din organisation.

På dette kursus lærer du at

  • gribe rådgiverrummet strategisk klogt ved hjælp af ny viden fra psykologi, face- og managementteori
  • styrke din gennemslagskraft med effektive retoriske værktøjer.

Garvede praktikere vil inspirere dig med deres egne fortrolige erfaringer som rådgivere.

Kurset er for dig

Kurset er særligt udviklet til dig, der arbejder som kommunikations- og presserådgiver, i enten en offentlig eller privat organisation, og som ønsker at forbedre din evne til at håndtere rådgiverrummet.

Det er en fordel for dit udbytte af kurset, at du har konkret erfaring med rådgivning og har udviklet den gode løsning. Vi ser nærmere på, hvordan du kan få den bragt rigtigt i spil. Teorien skal ikke bare læses på dette kursus; den skal bruges med det samme.

Sådan foregår undervisningen

Undervisningen veksler mellem teoretiske oplæg, diskussioner og øvelser. Der vil også komme gæster udefra, som deler ud af deres praktiske og teoretiske viden på området.

Eksamen

Kurset afsluttes med aflevering af en skriftlig eksamensopgave, hvor du skal analysere en konkret rådgiversituation fra din egen virkelighed for at undersøge, hvordan du optimerer gennemslagskraften. Opgaven bliver bedømt efter 7 trinsskalaen med intern censur.

Sted

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Amagerfælledvej 190, 2300 København S.

Det indgår i prisen

Frokost er inkluderet i prisen, og du får serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag. Du får desuden et digitalt kompendium.

Du skal regne med en udgift på op til 1.000 kr. for faglitteratur til kurset.

Kurser

Niveau

Kurset er kompetencegivende på diplomniveau. Overblik over niveauerne i det danske uddannelsessystem

Omfang

Kurset har et omfang på 5 ECTS. Læs mere om ECTS

Adgangskrav

For at blive optaget på kurset skal du mindst have

  • en relevant videregående uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse, en akademiuddannelse eller en bacheloruddannelse
  • minimum 2 års relevant erhvervserfaring. Det betyder, at journalistik, kommunikation eller formidling har været en central del af dit arbejde i minimum 2 år efter endt uddannelse.

Opfylder du ikke adgangskravene? Sådan søger du om dispensation

 

Undervisere på dette kursus

Anne Katrine Lund

Anne Katrine Lund

Ph.d. i retorik, er strategisk rådgiver og executive ledertræner. Arbejder også med effektiv rådgivning i organisationer, i certificeringen Strategiske Kommunikationsrådgivere og på DMJX.

Kontakt os

Har du et spørgsmål?

Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Kontakt